Kan jeg få udtagelsesret til en udlejningsejendom, som tilhører min tidligere hustru?
 

I forbindelse med en igangværende bodeling vil min tidligere hustru sælge en udlejningsejendom, der er delingsformue. Ejendommen står i hendes navn.

Jeg har tilbudt at udtage ejendommen til en for nylig foretaget vurdering, men får sandsynligvis ikke muligheden herfor.

Har jeg i den forbindelse nogle rettigheder?

Svar:

Hvis din hustru  ikke ønsker at udtage ejendommen, har du ret til at udtage ejendommen.

Hvis I selv har boet i en lejlighed i ejendommen, skulle du samtykke til salget, hvis din hustru ønskede at sælge denne, før I blev separeret eller skilt.

Du kan ikke udøve krydsende udtagelsesret, da denne ret kun gælder ejendomme, der udelukkende eller hovedsageligt er bestemt til til familiens bolig.

Da du ikke kan udøve krydsende udtagelsesret, er det ikke fornødent med dit samtykke til salget af ejendommen under skiftet.

Med venlig hilsen 

Jørgen U. Grønborg

Ryesgade 31, 
8100 Århus C
Tlf. 86130600