Kan jeg kræve ringen tilbage, når ægteskabet kun holdt i 3 måneder?

Jeg er blevet separeret efter 3 mdr. "ægteskab" og vil snart bede om skilsmisse.. kan jeg forlange at få den ring jeg gav da jeg friede tilbage når skilsmisse er gennemført..??

Svar:

Det mener jeg ikke du kan. En gave er givet, når løftet om gaven er kommet til modtagerens kundskab, og herefter kan man ikke trække gaven tilbage. 

Man kan selvfølgelig anføre, at der er tale om bristende forudsætninger – du gav hende ringen, da du troede I skulle holde sammen hele livet – men heller ikke den tror jeg på. Sådan er det med forlovelser og ægteskaber – måske holder de ikke. 

Så du må leve med tabet – også det økonomiske.

Venlig hilsen 

Anne Broksø, advokat (L)
Advokatfirmaet Scheibel I/S
Torvet 4
3400 Hillerød