Kan vi gyldigt aftale, at studiegæld skal ligedeles?

Min kæreste og jeg har bestemt os til at blive gift, for at sikre hinanden bedst muligt i tilfælde af dødsfald (vi har et fælles barn og ingen særbørn).

Min kæreste og jeg har hver en studiegæld på hhv. 150.000 kr og 200.000 kr. Vi har en skriftlig aftale om (men formentlig ikke juridisk bindende, da det blot er vores underskrifter på dokumentet), at hvis vi går fra hinanden skal studiegælden deles, så vi ender op med en lige stor negativ og positiv bodel (da al gælden er optaget i de år, vi har været sammen og haft fuldstændig fælles økonomi). 

Kan en sådan aftale gøres juridisk bindende - evt. indskrives i en ægtepagt?

Svar:

Jeg mener ikke, at en sådan aftale gyldigt kan indgås - end ikke i ægtepagtsform.

I kan eventuelt så hurtigt som muligt sørge for at få nedbragt den største studiegæld med ekstraordinære afdrag (eller forhøje den mindste studiegæld), således at jeres studielån blive lige store, og så er problemet jo løst

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg