Hvordan prisfastsættes en bil ved bodelingen?


Hvordan skal bilen prisfastsættes ved bodeling, når begge parter er interesseret i at købe den.

Er det korrekt, at det er den indregistrerede person, som ejer bilen - også når billånet er i begges navn?

Svar:

Bilen skal vurderes til salgsprisen i ren handel.

Den af ægtefællerne, som ejer bilen, har ret til at udtage denne til vurderingsprisen, også selv om den anden vil tilbyde en højere pris, eller har mest behov for bilen.

Den omstændighed at bilen er indregistreret i den enes navn, skaber en formodning for, at bilen tilhører hans eller hendes bodel, men hvis det kan dokumenteres, at begge ægtefæller har betalt bilen - både udbetalingen og billånet, kan en sag meget vel ende med at bilen tilhører jer i lige sameje.

Så er der ingen fortrinsret til bilen for den ene part, og hvis I ikke kan blive enige, skal bilen sælges.

 

Med :-) hilsen

Jørgen U. Grønborg