Hæfter min kone for mine indkøb på kontokort?

Hæfter min kone, hvis jeg ikke kan betale på mit kontokort ?

Det er kun mig, der har skrevet under på kortet.

Gælder det også for lynlån?

SVAR.

Din kone hæfter som hovedregel ikke for din gæld, og derfor heller ikke for den gæld, som du stifter ved køb på dit eget kontokort eller ved optagelse af et lynlån. Det kan du læse mere om på emne nr. 525.

Hvis der er tale om sædvanlige indkøb til den daglige husholdnings eller til børnenes fornødenheder, f. eks. mad eller tøj til børnene, kan hun komme til at hæfte over for forretningen efter den særlige husholdningsfuldmagt i retsvirkningslovens § 11.

Hun kommer dog ikke til at hæfte for dit lynlån, selv om du måtte have brugt lånet til at købe varer, som er omfattet af ovennævnte husholdningsfuldmagt.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg