Hvordan bliver jeg slettet som kautionist for min eks-samlever?

Jeg har et spørgsmål om kaution for en anden.

Jeg har kautioneret for min daværende samlever, og nu ønsker jeg at blive slettet som kautionist, idet at vi ikke har boet sammen i 2½ år og har ikke noget sammen mere. Hvordan skal jeg forholde mig??

Vi boede sammen i 10 år, han fik huset og bilen og jeg fik vores to børn. Jeg fik ingen penge med, da vi gik fra hinanden, kun en gæld. Jeg har fundet en ny kærste som gerne vil begynde et nyt liv sammen med mig.

Jeg synes ikke at det er fair over for ham, at jeg stadigvæk er bundet til min ex-samlever, via at jeg skal være kautionist for ham. Så derfor vil jeg høre om det er muligt at blive fjernet som kautionist for ham?

Svar:

Du kan komme ud af kautionen på to måder.

Du kan for det første prøve at spørge den pågældende kreditor, f. eks. en bank eller en sparekasse, om du kan blive slettet som kautionist, men kreditor er i sin gode ret til at sige nej, f. eks. fordin man fortsat lægger vægt på at have dig som kautionist for lånet.

Hvis kreditor ikke uden videre vil slette dig, kan du for det andet komme ud af kautionen ved at indfri hele det beløb, som du har kautioneret for. Du vil da få et regreskrav mod din tidligere samlever, og hvis han både har hus og bil, skulle der være gode mulighder for at inddrive beløbet, hvis han ikke betaler frivilligt.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg