Efter at have boet sammen i 7 ½ år har min kæreste og jeg valgt at gå fra hinanden.
Vi har i hele perioden haft fælles økonomi, og har i 1991 købt et rækkehus sammen. Vi har ingen børn.
Vi var desværre ikke kloge nok til at indgå en aftale om fordeling af diverse aktiver i tilfælde af opløsning af vores samliv. Derfor står vi nu i den situation, at vi er meget uenige om fordelingen af den relativt store friværdi, der er i huset.
Kort skitseret ser situationen således ud:
Min kæreste har i de sidste 2½ år læst til pædagog og sideløbende haft job på nedsat tid (15 timer/ugentligt). Jeg har i hele perioden haft fast job, som er vellønnet.
Da vi blev enige om at hun skulle læse, indebar det selvfølgelig at hun ikke kunne oppebære samme lønniveau. Det blev vore budgetter indrettet efter, og konsekvensen er nu at diverse opsparinger er udhulet.
Så vi har levet godt, boet i et fantastisk hus og egentlig ikke savnet noget. Og begge været indstillet på, at vores økonomi skulle sættes på ret køl, når hendes uddannelse var færdig.
Jeg har et stort ønske om at blive boende, og med en månedsløn på 38.500 kr. kan jeg umiddelbart få min egen økonomi til at hænge sammen.
Forudsætningen er selvfølgelig at kreditforeningen vil godkende mig som enelåntager.
I husets skøde har vi ikke specificeret, hvor store andele vi ejer, men vi står begge på som ejere.
Vi er enige om fordeling af løsøre, men derimod er vi temmelig uenige om fordelingen af husets friværdi, som ligger i nærheden af kr. 500.000.
Mit synspunkt er, at da jeg igennem vores samliv har oppebåret den største andel af husstandens indkomst (ca. 80 pct.)- og dermed også de daglige omkostninger - så bør fordelingen af friværdien ske ud fra samme fordeling. Hun er endda bedre stillet, idet hun kommer ud af forholdet med en uddannelse.
Kan du hjælpe os med at få kastet lys over dette problem?
SVAR:
Da i begge står som ejere på skødet, må det lægges til grund, at I ejer huset i lige sameje.
Din samlever har dermed som udgangspunkt krav på 50% af husets friværdi.
Hvis du kan dokumentere, at du har betalt f. eks. 80 % af driftsudgifterne på huset, skylder hun dig egentlig et beløb, som du kan prøve at gøre op.
Det er langt fra sikkert, at du kan få medhold i et krav om betaling af det skyldige beløb. Dette hænger sammen med, at du burde have rejst kravet, dengang du lagde pengene ud, eller have haft en skriftlig aftale om, at hun i tilfælde af samlivsophævelse skulle kompensere dig for dine udlæg.
Du kan ikke få kompensation for, at du har betalt 80% af jeres fælles forbrug.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg