Stiger min kærestes børnebidrag, når vi flytter sammen?

Min kæreste og jeg påtænker at flytte sammen i nær fremtid.  Han har en søn fra et tidligere forhold (de var ikke gift), hvor hun altid har haft fuld forældremyndighed.  Vi har min kærestes søn hver anden weekend.

Mit spørgsmål går på, om det børnebidrag, som han nu betaler hver måned (915 kr.) vil blive sat op, når vi flytter sammen (samlede husstandsindkomst stiger)???? 

Med andre ord, regnes min indkomst med i beregningen af det børnebidrag, som min kæreste skal betale til sin søn?

SVAR:

I kan tage det helt roligt.

Børnebidraget beregnes på grundlag af faderens bruttoindkomst, og der tages således ikke hensyn til den samlede husstandsindkomst.

Du kan læse mere om beregningen af børnebidragenes størrelse på emne nr. 333.

Med :-) hilsen

Jørgen U. Grønborg