Jeg har fået oplyst, at jeg er fader til et barn, der blev født i september 1996. Jeg antager, at moderen har ret, når hun oplyser, at det er mig, der er faderen. Desværre ville det ærge mig, hvis jeg et eller andet tidspunkt engang i fremtiden blev i tvivl om "rigtigheden", hvorfor jeg ikke ser anden udvej end en faderskabssag, hvilket jeg iøvrigt også mener, er det bedste for barnet.
Det jeg er interesseret i, er altså en DNA-test, hvorfor jeg overfor myndighederne har oplyst, at jeg ikke kan vedkende mig faderskabet.
Hvordan ligger det med udgifterne? Indtægtsafhængighed?
Svar:
Du skal ikke selv betale udgifterne til blodtypeundersøgelser m.v. Disse afholdes af retten, som jo skal sørge for sagens oplysning.
Du kan som sagsøgt i en faderskabssag få beskikket en advokat, hvis retten finder særlig anledning dertil. Det er i praksis ret svært at få retten til at beskikke advokat for sagsøgte i faderskabssager, men du kan jo prøve. Du skal henvise til retsplejelovens § 456g og landsdommer Funch Jensens artikel i Juristen 1966.256, hvor det anføres, at der i hvert fald bør beskikkes advokat, når der er en reel bevis-tvivl.
Dine indkomstsforhold er uden betydning, når retten vurderer, om du bør få beskikket en advokat. Dette er noget specielt for faderskabssager.
I første omgang bliver deri øvrigt kun foretaget en retsgenetisk standardundersøgelse på basis af blodprøver. Er der tvivl i sagen, er det muligt, at der bliver foretaget udvidet retsgenetisk undersøgelse, hvor der foretages biostatistiske beregninger på basis af forskellige DNA-typesystemer.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg