Mister faderens ret til samvær, når han ikke har haft samvær i de første 5 måneder efter barnets fødsel?

Jeg har ladet mig fortælle, at hvis den biologiske fader til et barn ikke har haft samvær med sit barn inden for de første fem måneder efter barnets fødsel, så har han ingen ret til samvær med barnet herefter, medmindre moderen indvilliger frivilligt til samværet...

Kan dette passe??

Svar:

Nej, det er ikke korrekt.

Hvis faderen ikke har boet sammen med barnet, og ikke har haft kontakt med barnet i de første måneder af barnets levetid, vil det have indflydelse på, om han har ret til samvær med overnatning. Dette vil ikke være tilfældet. Faderen vil dog have ret til samvær i dagstimerne. Samværet vil blive udvidet i takt med barnets alder.

Hvis faderen derimod ikke har haft kontakt med barnet i ca. 5 år, vil han typisk være afskåret fra samvær.

Med venlig hilsen

Ida Lange Lawaetz
Advokat (L)

Postboks 137,
Vænget 22,
4400 Kalundborg
tlf. 59 57 50 00
fax 59 57 50 01