Adoption af min kones 3 børn.

Til Advokaten

Jeg vil gerne informeres om adoption, da jeg gerne vil adoptere min kones 3 børn på 14, 10, og 8 år.

Børnene har været henholdvis 8, 4, og 2 år, da min kone blev skilt fra børnenes far.

Hvordan gør jeg det, rent praktisk.

Jeg er tysk statsborger.

Har børnenes far muligheden for at forhindre det?

Svar

Ifølge adoptionslovens § 2 må adoption kun bevilges, når den efter foretagen undersøgelse kan antages at være til gavn for den, som ønskes adopteret, og denne enten ønskes opfostret hos adoptanten eller har været opfostret hos denne, eller der foreligger anden særlig grund til adoptionen.

Da der er tale om en såkaldt stedbarnsadoption skal du ifølge adoptionslovens § 4 a, stk. 2 ikke godkendes som adoptant af de særlige adoptionssamråd

Er den, der ønskes adopteret, fyldt 12 år, bør bevillingen ikke meddeles uden den pågældendes samtykke, medmindre indhentelse af samtykket skønnes at være til skade for barnet, jf. adoptionslovens § 6.

Adoption af en person, som er under 18 år og umyndig, kræver samtykke fra forældrene, jf. adoptionslovens § 7, stk. 1.Hvis den ene af forældrene er uden del i forældremyndigheden, forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt, kræves kun samtykke fra den anden. Denne regel indebærer, at faderen ikke skal samtykke, da han jo ikke har del i forældremyndigheden. Derimod skal moderen naturligvis samtykke, men dette er jo ikke noget problem.

Ifølge adoptionslovens § 13 skal der imidlertid, inden afgørelse træffes, indhentes en erklæring fra forældre, hvis samtykke ikke kræves efter § 7, medmindre dette skønnes at ville kunne være til væsentlig skade for barnet eller at ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen. Denne regel er nok den største hurdle i jeres sag.

En stedbarnsadoption kan normalt ikke tillades mod protest fra en forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, hvis den pågældende inden for de sidste syv til otte år har haft kontakt med barnet.

 

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg