Plejevederlag til plejefader

Da jeg har fået tillagt forældremyndigheden over er 12 årig afrikansk dreng, som i april 94 mistede sin mor, mener jeg mig berettiget til plejevederlag, samt kostpenge, da udgiften til hans forsørgelse er forholdsvis stor, og ikke kan indeholdes i det særlige børnebidrag på ca. 16.000,- årligt. Kommunen har afslået.

Med venlig hilsen


P. N.

Løgstør

Svar

Da du har fået tillagt forældremyndigheden, kan du ikke kræve plejevederlag. Du skulle have nøjedes med at tage drengen i privat pleje med plejetilladelse.

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg