Hvilke pensionsbidrag kan fratrækkes ved opgørelsen af min bruttoindkomst ved fastsættelse af størrelsen af børnebidrag?

Jeg har en obligatorisk pensionsordning gennem firmaet, hvor det er påkrævet, at jeg selv betaler 4 %, mens firmaet giver 9 %. 

Jeg har dog valgt en udvidet model, hvor jeg betaler 5 % og firmaet 13 %. 

Hvad skal trækkes fra ved fastlæggelse af bruttoindkomsten?

Svar:

Ved udmålingen af børnebidrag og ægtefællebidrag kan der ske fradrag for alle rimelige pensionsbidrag. 

Jeg er sikker på, at den del af din pensionsordning, der er obligatorisk, vil blive anset for en rimelig pensionsordning. 

Ekstrapensionen på yderligere 5 %, som indbetales som frivillige pensionsbidrag, skal derimod muligvis medregnes ved opgørelsen af din bruttoindkomst. i relation til fastsættelse af børnebidrag. 

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg

Århus