Kan min samlever kræve samvær med sin bonus-søn?

Min samlever har en bonussøn. Moderen var gravid, da de mødtes og drengen blev først født, efter at de var flyttet sammen. Han har ingen far på dåbsattesten og har altid kaldt min samlever for far. Han ved dog godt, at det ikke er hans biologiske far.

De boede sammen i ca. 5 år og fik sammen 2 børn. Han har haft alle 3 til samvær ca. hver 2. weekend siden, men moderen spænder mere og mere ben for det - for alle 3 børn.

Vi har snakket en del om at gå til statsforvaltningen, men hvor stor er sandsynligheden for, at de også vil dømme hende til at lade os få den store dreng med på samme vilkår som de andre 2? Vi vil begge være meget kede af at miste kontakten til ham.

Svar:

Statsforvaltningen kan ikke fastsætte samvær med den ældste, da din samlever jo ikke er fader til ham

Med venlig hilsen
 
Jørgen U. Grønborg

Århus