Hvornår kan der tidligst og senest søges om konfirmationsbidrag?

Min søn, der bor hos sin mor, skal konfirmeres her i maj, uden at jeg kan deltage, idet min ex har meddelt, at festen kun er for hendes nye familie.

Hun har endnu ikke krævet konfirmationsbidrag, og jeg vil derfor gerne vide, om der er en tidsfrist for, hvornår man kan kræve konfirmationsbidrag, antal dage før og efter konfirmationsdagen.

SVAR:

Børneforsørgelseslovens § 15, stk. 2  siger, at ansøgning tidligst kan indgives til Familieretshuset 3 måneder før og senest 1 dag før dagen for barnets konfirmation.

Konfirmationsbidrag udgør 3 gange det ved konfirmationen gældende månedlige grundbeløb af normalbidraget, dvs. 3.984 kr. i 2023. Dette gælder, selv om faderen betaler tillæg til normalbidraget.

 

Med venlig hilsen

Jørgen U. Grønborg

Advokaterne
Sankt Knuds Torv P/S

Ryesgade 31

8100 Århus C
Tlf.: 8613 0600