Er jeres ægtepagter om ligedeling af pensioner ugyldige?
For få dage siden har jeg i en avis læst, at en juraprofessor ved Århus Universitet
har udtalt, at ægtepagter ikke holder på dette område, og at anstrengelserne i denne
retning vil være skønne spildte kræfter og penge !
Hvad siger I til det ?
Svar
Der er ikke nogen, der har rejst tvivl om gyldigheden af ægtepagter om ligedeling af konkrete kapital- og ratepensioner m.v. (formular nr. 250 K) og ægtepagter om ligedeling af samtlige kapital- og ratepensioner (formular 250 S).
Professor Irene Nørgaard fra Århus Universitet har d. 23.12.2006 udtalt i JyllandsPosten, at man ikke i en ægtepagt lovligt kan aftale ligedeling af overskydende kapital- og ratepensioner, hvilket er indholdet i vor formular nr. 250 O.
Professorens eneste argument for dette særstandpunkt er, at man ikke i en ægtepagt lovligt kan aftale ligedeling af rentepensioner, dvs. pensioner med løbende livsvarige ydelser. Dette er helt korrekt, men professoren overser let og elegant, at ægtepagterne om ligedeling af overskydende kapital- og ratepensioner netop ikke går ud på ligedeling af rentepensioner. Rentepensionerne skal blot indgå ved beregningen af, hvilke kapital- og ratepensioner, der skal deles, ganske på samme måde, som rentepensionerne efter de nye regler i retsvirkningslovens § 16 b skal indgå ved vurderingen af, om den anden ægtefælles pensioner er rimelige.
Hvis manden f. eks. har en ratepension på 2.000.000 kr. og hustruen har en rentepension på 1.200.000 kr., følger det af de nye regler, at de første 1.200.000 kr. af mandens ratepension ikke skal ligedeles, da denne som udgangspunkt altid vil være en rimelig pension.
De resterende 800.000 kr. af mandens ratepension skal heller ikke ligedeles, hvis pensionen er rimelig, medens de skal deles, hvis der er tale om en ekstra pension.
Vores formular 250 O er beregnet til de mange ægtefæller, som ønsker at være sikre på, at de overskydende 800.000 kr. af mandens ratepensioner skal ligedeles.
Alternativet ville være, at man skal splitte mandens ratepension op i to ratepensioner, en på 1,2 mio kr., som ikke skal deles, og en på 800.000 kr., som skal ligedeles. Dette er upraktisk, og det vil kræve løbende justeringer i takt med udviklingen af pensionernes størrelse.
En såkaldt ekspert fra Nordea udtaler i samme artikel, at ægtepagten næppe er gyldig, fordi man ikke kender den fremtidige værdi af rentepensionen. Eksperten er åbenbart slet ikke bekendt med, at man ifølge al familieretlig teori kan aftale særeje eller fælleseje vedrørende et aktiv, selv om man ikke kender aktivets fremtidige værdi. Den såkaldte ekspert svæver desuden i den vildfarelse, at ægtepagter tinglyses af en notar, som er betegnelsen for en medarbejder i skifteretten, som attesterer underskrift af testamenter. Tinglysningen af ægtepagter sker imidlertid i Personbogen, som ledes af dommer Sørup Hansen, som i øvrigt til JyllandsPosten d. 02.12.2006 har udtalt, at han finder at sådanne ægtepagter om ligedeling af overskydende kapital- og ratepensioner er gyldige.
Da det ikke er endeligt afklaret i retspraksis, om en ægtepagt af denne type er
gyldig, har vi i formular 250 O altid haft en bestemmelse om, at delingen af samtlige
pensioner skal ske i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler herom,
såfremt aftalen om deling af de overskydende kapital- og ratepensioner ikke er gyldig.
Hvis parterne ønsker, at samtlige kapital- og ratepensioner under alle omstændigheder
skal ligedeles, kan de indsætte en bestemmelse om, at deres kapital- og ratepensionerne
m.v. skal ligedeles, hvis det ikke er gyldigt kun at aftale ligedeling af de overskydende
kapital- og ratepensioner.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg
Århus