Har kommunen pligt til at etablere en skolelægeordning?

Har en kommune pligt til at have en skolelægeordning, evt. en alternativ ordning?

Det undrer os, at vores kommune (Billund) ikke har nogen.

Vi vil også gerne vide, hvor vi evt. kan læse mere kommuners pligt ifølge lovgivning.

SVAR.

Skolelægeordninger er reguleret ved lov nr. 438 af 14. juni 1995, der trådte i kraft den 1. januar 1996, og som populært kaldes lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge.

Du kan læse loven i Retsinformation ved at klikke på ovenstående link.

Det fremgår af loven, at kommunerne har pligt til at ansætte en læge, der konkret skal konsultere skolebørnene ved skolestart og skoleafslutning, hhv. børnehaveklasse/1. klasse og afgangsklassen samt derudover fungere som konsulent i kommunens forskellige institutioner samt i øvrigt generelt være lægefaglig konsulent vedrørende børn og unge i kommunen.

En kommune har således ikke pligt til at have en gammeldags skolelægeordning, men i medfør af ovennævnte lov pligt til at ansætte en læge, der varetager børn og unges sundhedsbehov.

Med venlig hilsen

Jeanett Bukhave

Ret & Råd, Køge

jug-logo.jpg (14017 bytes)