Er det tilladt at have sin hund bundet?

Kære brevkasse.

Kan I afgøre et væddemål for os.

Er det tilladt at have sin hund bundet?

NKL

Fredericia

SVAR.

JA, det er tilladt at holde en hund bundet, men ikke til stadighed og kun på visse vilkår.

Svaret på dit spørgsmål står i hundelovens § 5, som bestemmer følgende:

Stk. 1. Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet.
Stk. 2. Når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 m lang, og den skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde den forsvarligt læ mod regn, blæst og kulde. Består opholdsrummet i et hundehus, skal det være rummeligt og så højt, at hunden kan stå oprejst.

Overtrædelse af den omtalte bestemmelse kan straffes med bøde.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

JuraEksperten