Kan jeg få nedsat vægtafgiften, da min bil kører 6 km længere pr. liter end opgivet?

Min bil kører i snit 25 pr liter diesel. Jeg har 130 km kørsel hver dag og kører fornuftigt. Den er opgivet til at køre 18,9, så er over 2.000 kr. dyrere pr år i vægtafgift, hvilket jeg mener er lidt urimeligt. Nu har jeg målt det over nogle måneder, og det samme gjorde min sidste bil af samme mærke, altså ca. 25 på literen.

Er der noget man kan gøre for at få det ændret?

Svar:

Det har du ingen mulighed for at ændre, da det bliver beregnet efter en særlig EU-model, hvor langt din bil kan køre på literen.

Det er resultatet af en EU-test, som alle fabrikanter skal anvende.

Testen er en laboratorietest ved 20 gr. og afspejler ikke et "normalt" kørselsmønster, men tjener alene som sammenligningsgrundlag mellem bilerne

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

www.JuraEksperten.dk