Må jeg lægge kendte kokkes madopskrifter ud på nettet -  med kildeangivelse?

Jeg er flittig bruger af et grillforum, hvor vi poster opskrifter, fotos mv af mad.

Nogle gange hænder det, at en bruger har afprøvet en opskrift, der er udgivet i en decideret kogebog - f. eks et brød af Claus Meyer.......

Er det lovligt, hvis vedkommende - naturligvis MED kildeangivelse - gengiver den oprindelige opskrifter i sit indlæg, eller vil det være at overtræde Claus Meyers ophavsrettigheder?

På samme måde har jeg selv en hjemmeside med madopskrifter - lutter egenkreationer, men jeg har da set andre med hjemmesider/blogs gengive madopskrifter fra anerkendte kokke/køkkenchefer, der har udgivet kogebøger m.v.

Er den gangbar, blot man husker at kildeangive?

Svar:

Nej, den er ikke gangbar juridisk set.

Du har ret til at skrive, hvad du fik ud af at afprøve en opskrift fra fx Claus Meyer, lige som du kan henvise til den pågældende kogebog. 

Men du risikerer at krænke hans ophavsret, hvis du gengiver opskriften. Også selv om du har en kildeangivelse.

Med venlig hilsen

Erik Frodelund

JuraEksperten.dk