Kan det være rigtigt, at man ikke må videresælge en licens(og dermed programmet)
på et regnskabspgr. (Concorde Light C5) uden firmaet der har lavet programmet, giver
tilladelse hertil?
Jeg kender ikke ret meget til ophavsret og kan derfor ikke svare med sikkerhed på
dit spørgsmål
Hvis det fremgår af licensaftalen, at licensen ikke må videresælges, vil jeg umiddelbart
tro, at en sådan aftale skal respekteres.
Jeg støtter dette på lov om ophavsret § 56, som lyder således:
Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at ændre værket, medmindre
ændringen er sædvanlig eller åbenbart forudsat.
Stk. 2. Overdragelse af ophavsret giver ikke erhververen ret til at videreoverdrage
ophavsretten, medmindre videreoverdragelsen er sædvanlig eller åbenbart forudsat.
Overdrageren vedbliver at være ansvarlig for, at aftalen med ophavsmanden bliver
opfyldt.
Med venlig hilsen
Jørgen U. Grønborg
*****************
Vi har modtaget følgende kommentar til ovenstående:
Der hersker vist en del forvirring om, hvad man må og ikke må med hensyn til software licenser :).
Du kan normalt godt videresælge softwaren - hele pakken. Men den må herefter *ikke* være installeret paa din PC, da det ville være en ulovlig kopi.
Når man køber software i dag, er der typisk en slags licensaftale med i pakken, som man ikke kan se uden at åbne pakken. Sådanne "aftaler" er ikke gyldige i Danmark!
Men de basale regler gælder stadig : du kan bruge softwaren paa din stationære maskine, og i de fleste tilfæelde også på din bærbare - så længe du ikke bruger den begge steder paa samme tid (så ville du mangle 1 licens :).
Sælger du software videre, skal den fjernes fra din harddisk.
Med venlig hilsen,
Nicolai