Hvordan arbejder et nævningeting?

Vi er på Bramminge Efterskole i 10. klasse er kommet ind på, hvordan et nævningeting arbejder:

Skal de være 100% enige i skyldsspørgsmålet?

Er nævningerne isoleret fra omverdenen under selve voteringen?

Selve udtagelsen af nævningerne har jeg rimeligt styr på, men - som sagt - selve voteringen er jeg noget i tvivl om, og håber, du vil hjælpe med et svar.

SVAR.

Nævningetinget finder du kun i landsretten.

Der udmeldes 12 nævninge til den enkelte sag.

Under sagen må nævningene ikke drøfte denne med nogen uden for nævningekollegiet, dette gælder helt frem til domsafsigelsen.

Statsadvokaten forelægger sagen for retten, der foretages bevisførelse og protokollering. Derefter procederes sagen vedrørende skyldsspørgsmålet.

Så skal spørgsmålene til nævningene fastsættes, undertiden sker dette dog før proceduren.

Efter spørgsmålenes fastsættelse og proceduren, foretager rettens formand en retsbelæring, der tale om et resumé af , hvad der er foregået i retsmødet, og indeholde en redegørelse for de retsregler, der skal lægges til grund for spørgsmålenes besvarelse. Retsbelæringen skal være objektiv.

Efter retsbelæringen trækker nævningene sig tilbage og holdes i princippet isoleret under drøftelserne, retsformanden kan dog tilkaldes i visse tilfælde.

Afstemningen er hemmelig. Der kræves et kvalificeret flertal på 8 af de 12 for en fældende afgørelse. I praksis sker dette ved at svare "ja eller nej med mere end 7 stemmer".

Går resultatet ud på, at tiltalte ikke er skyldig, afsiger retten straks frifindelsesdom.

Findes tiltalte skyldig, kan retten ved kendelse tilsidesætte nævningenes afgørelse med den følge, at der skal afholdes en ny sag ved nyt nævningeting.

Accepterer retten nævningenes afgørelse, genoptages proceduren nu vedrørende strafudmålingen. Her deltager de 3 juridiske dommere sammen med nævningene, hver nævning har én stemme, hver dommer 4 stemmer.

Her er der tale om almindelig stemmeflerhed, er der lige mange stemmer, så gælder det for tiltalte mildeste resultat.

Ønsker domfældte at anke, er det kun strafudmålingen, der kan indbringes for højesteret, og altså ikke spørgsmålet om skyld, der er "kun ét skud i bøssen"

Med venlig hilsen

Henrik Thorstholm

RET & RÅD, SKJERN

 jug-logo.jpg (14017 bytes)